STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Styrk kulturen med “high five”

You’ll never reach second base if you keep one foot on first base.”
Vernon Law


High five blev så vidt vides første gang benyttet mellem to baseballspillere fra Los Angeles Dodgers i 1977 ved lidt af en tilfældighed: Glen Burke hævede i en pause i spillet hånden for at hilse på nogle venner han fik øje på blandt tilskuerne. I samme øjeblik kommer Dusty Baker forbi og han klapper den hævede hånd.

Bakers kommentar efterfølgende var: ”Glens hånd blev hævet lige i det jeg gik forbi og det virkede bare som det mest naturlige at gøre:”

Siden hen er en denne gestus blevet symbol på holdånd og kampgejst—noget vi gør for at knytte fælles bånd og højne den fælles motivation—til andre tider for at hylde en fælles sejr.

High five var på et tidspunkt genstand for egentlige undersøgelser, og det viste sig, at det hold i den amerikanske basketball-liga, der gav flest high five også var det hold, der vandt turneringen.

Hvis vi tager et kig på, hvad hjerne- og adfærdsforskning siger om fænomenet, så viser det sig at et high five aktiverer det prefontale cortex i hjernen og styrker vores modstandsdygtighed (resiliens), selvtillid og motivation.

Samtidig er det sådan, at eftersom high five i sagens natur er noget vi gør med andre, så er det med til at understøtte sammenhold og samarbejde.

Jeg ved ikke om high five i alle tilfælde er nok til sejr, men jeg har selv på et tidspunkt i en virksomhed jeg var ansat været med til at indføre high five som fast ankomst og afgangssignal, og her var det klart med til at styrke sammenholdet og den fælles motivationen i en svær periode.

Nu er der naturligvis et stykke fra amerikansk til dansk (organisations)kultur, men jeg kunne da her, udfordre dig til, at lege lidt med ideen og indføre enten high five eller et andet ritual—det er alt afgørende, at det er rodfæstet i noget kropsligt.

Et ritual, der kan bidrage til at øge kampgejsten, energien og entusiasmen—det er nogle gange utrolig lidt der skal til for at etablere de 10—20 % mere energi og vedholdenhed som gør, at vi vinder over vores konkurrenter.

Hjerneforskningen bakker i øvrigt yderligere op om virkningen af dette, da den kan påvise, at kroppen frigiver dopamin, som er direkte anledning til lystfølelse og forøgelse af energiniveauet, så det er indiskutabelt at det virker—spørgsmålet er om du tør bruge dette middel!?

Herfra lyder opfordringen i hvert fald: Styrk jeres holdånd og kampgejst via high five eller lignende og I vil nå nye højder som team!

 
Michael Jensen er en af landet førende kapaciteter når det handler om udvikling af organisationskultur og vi tilbyder med ekspertbistand  at afdække og udvikle jeres organisationskultur, således at jeres organisation udvikles på en bæredygtig måde i den rigtige retning.

Vi arbejder med afsæt i internationalt anerkendte tilgange og med en altid opdateret viden inden for området.

Kontakt direktør Michael Jensen på 408 407 92 eller mj@colea.dk for en uforpligtende